Moderator og konferencier
Jeg modererer konferencer, paneldebatter, folkemødesessioner og strategiske samtaler, hvor den grønne omstilling er omdrejningspunkt – ofte i samspil med demokrati, ledelse, dannelse, forskning eller kultur.
Jeg er uddannet forsker inden for bæredygtig energiteknologi, har skrevet en anmelderrost fagbog om klimakrisen og arbejdet professionelt med formidling af grøn omstilling i mange år. Det betyder, at jeg ikke bare kan styre tiden og stille spørgsmål, men også forstår substansen. Jeg kan udfordre eksperterne, skærpe samtalen og oversætte det tekniske, så det giver mening for hele salen.
Samtidig er jeg optaget af, at en debat eller konference ikke bare skal være korrekt – den skal også være engagerende. Jeg arbejder bevidst med at balancere humor og alvor, tempo og eftertanke, så publikum holdes på tæerne.
Sidst men ikke mindst er jeg opmærksom på at bevare et sikkert greb om dramaturgien, så der bliver rum til spontanitet uden at det går ud over faglighed eller tidsplan.
Kort sagt bidrager jeg med
Fagligt funderet moderation med ekspertviden om den grønne omstilling
Evnen til at bygge bro mellem sektorer og dagsordener
Skarpe, respektfulde spørgsmål, der bringer samtalen videre
En levende og nærværende sceneenergi
Tryg styring af både paneldebatter, interviews og større konferencer
Inputs til planlægningsfasen, så vi finder det rette format sammen
Har du brug for en moderator, der både forstår kompleksiteten og kan løfte energien i rummet? Så er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale på anders@klimaakademiet.dk
Det siger arrangørerne…
“Som moderator er Anders Holst Bodin på én gang fagligt skarp og en naturlig entertainer. Han ledte vores debat på Klimafolkemødet med præcision og smittende energi – uden selv at fylde for meget. Samarbejdet var let og ukompliceret, og Anders havde ‘ja-hatten’ på, når hensyn, nuancer og ideer skulle balanceres. Jeg kan varmt anbefale ham som moderator.”
Ulla Schärfe, Kommunernes Landsforening